Advokatfirmaet
Advokater
Arbejdsområder
Ejendomshandel
Familieret
Information
  
  
  
  
  
  
Find os
Links
Kontakt
                

    Information Inkasso
 

Nye regler om forenklet inkassoproces

 

Pr. 1. januar 2005 trådte nye regler om forenklet inkassoproces i kraft.

 

Det har bevirket, at det nu er enklere, hurtigere og billigere at inddrive mindre, ubestridte pen­gekrav.

 

Det afgørende nye i reglerne er, at krav - der ikke bestrides af debitor - kan sendes hurtigere i foged­retten end tidligere, da det ikke længere er nødvendigt at afvente afsigelse af dom inden sagen frem­sendes til fogedretten.

 

Endvidere er det nyt, at det såkaldte betalingspåkrav sendes direkte i fogedretten med det samme, og hvis debitor ikke protesterer over kravet, kan der indenfor kort tid foretages udlæg i debitors eventuelle aktiver.

 

Betalingspåkravet er en standardblanket, som af kreditor skal udfyldes med en række oplysninger om parternes identitet, selve kravet m.v.

 

Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt for anvendelse af reglerne:

 

1.      Der skal være tale om et pengekrav.

2.      Kravet må højst udgøre DKK 50.000,-.

3.      Kravet må efter kreditors opfattelse ikke være omtvistet.

4.      Skyldneren efter kreditors opfattelse ikke vil fremsætte modkrav.

 

Ad 1.            

Denne betingelse giver sig selv, idet der skal være tale om rene pengekrav.

 

Ad 2.            

Ved beregningen af, hvorvidt kravet udgør mindre end DKK 50.000,- er det hovedstolen, som er afgørende. Eventuelle omkostninger og renter medregnes således ikke.

 

Ad 3.            

Det er værd at bemærke, at det er kreditors subjektive vurdering af kravet der er afgørende for, hvorvidt reglerne kan anvendes eller ej. Det skal ses i lyset af, at debitor har mulighed for indenfor en 14 dages frist at give retten besked om, at han har indsigelser. 14 dages fristen regnes fra det tidspunkt, hvor betalingspåkravet er forkyndt overfor skyldneren. Forkyndelse af betalingspåkravet koster kr. 400,00, som skal betales af kreditor, men denne udgift indgår naturligvis i kravet mod skyldneren.

 

Ad 4.            

Såfremt debitor kommer med indsigelser indenfor 14 dages fristen skal sagen prøves ved de almindelige civile domstole med henblik på erhvervelse af dom, hvorved det er de almindelige og hidtidige kendte regler der finder anvendelse.

 

Konklusion.

Den nye forenklede inkassoproces giver adgang til en lettere og hurtigere sagsbehandling af inkasso­sager, med den virkning, at inkasso kan blive mere effektiv.

 

Efter en afgørelse i det forenklede inkassosystem vil der naturligvis også være mulighed for at fore­tage indberetning gennem RKI.

 
Rendebanen - 6000 Kolding - Tlf. 7552 0822 - Fax 7552 0350 - Postgiro 600-6388 - skj@skj-advokat.dk - www.skj-advokat.dk